Tilbage til forsiden
 
 
Kommende koncerter i Gentofte Kirke



Koncerter i Gentofte Kirke


 _____________________________



Gentofe Barokdage 2010
I et samarbejde mellem Gentofte-, Jægersborg- og Helleruplund Kirke arrangeres i weekenden d. 24. – 26. september 2010 en festival "Gentofte Barokdage 2010". Festivalen består af tre store koncerter, hvor der bliver opført orkesterværker, koncerter, kantater, arier af henholdsvis Vivaldi, Händel og Bach.
Festivalorkesteret er sat sammen af et internationalt hold af barokspecialister, som mødes til netop denne lejlighed. Med solister fra ind- og udland og et program af både kendte og sjældent fremførte mesterværker, er der garanti for at få en spændene og opløftende oplevelse.
Organisterne ved de tre kirker er initiativtagerne og kunstneriske ledere af festivalen, - som frugt af et samarbejde, der er vokset naturligt ud af at have studeret sammen, og nu at være ansat i tre nabokirker i samme provsti. Vi håber på sammen at kunne skabe en ganske særlig atmosfære for både publikum og musikere, på denne opdagelsesrejse gennem barokmusikkens rige skatkammer! Detaljeret program for de tre koncerter i folder der kan hentes i våbenhuset og i sognegården.
Entré kr. 60,- pr. koncert. Se hele programmet her!
Gentofte Barokdage støttes af: Augustinusfonden, Toyotafonden, Oticonfonden, Beckettfonden, OAK Foundation, Gentofte kommune, samt Gentofte-, Helleruplund- og Jægersborg kirkers menighedsråd.
Ruben Munk




Fredag den 29 oktober kl. 17 – fyraftenskoncert

"Unge sangtalenter synger opera.."
Der er langt op til en festlig koncert når 9 unge sangtalenter fra henholdsvis Københavns MGK og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, giver koncert i Gentofte kirke med et program med kendte operascener og duetter. Der vil fortrinsvis være musik af Mozart, men også numre af bl.a. Humperdinck og Offenbach. Ved klaveret sidder Søren Pedersen. Gratis adgang.



Søndag den 14 november kl. 10.30 
Kantate-gudstjeneste i Gentofte Kirke
Gentofte Kirkes Kontori i selskab med barokmusikere vil i denne søndags højmesse, opføre Johann Sebastians Bachs kantate nr. 106 Actus Tragicus, under ledelse af kirkens organist. Kantaten der også har titlen "Gottes zeit ist die allerbeste zeit", er ofte anvendt til Allehelgen, men blevet oprindeligt komponeret til en privat begravelse. Bach skrev hen mod 400 kantater hvoraf lidt over halvdelen er bevarede.



Fredag den 26 november kl. 17 – fyraftenkoncert
Sangkvintetten "La Quinta Voce"
På programmet er musik af Monteverdi og anden italiensk vokalmusik, samt et moderne værk af Marie Grove Jørgensen baseret på digte af Henrik Nordbrandt. Gratis adgang.




Gentofte Barokdage den 24.- 26. september
Tre festlige barokkoncerter med orkester og solister:
Gentofte Kirke, fredag den 24. September kl. 20:
musik af A. Vivaldi
Helleruplund Kirke, lørdag den 25. September kl. 16: musik af G.F. Händel
Jægersborg Kirke, søndag den 26. September kl. 16: musik af J.S. Bach
Entré: kr. 60,- til hver koncert.



 
 
 l#S Gentofte Kirke • Gentoftegade 23 • 2820 Gentofte