
Kom til en festlig eftermiddag med boder, konkurrencer, fællessang med Det Danske Børnekor, musik, kagebord og hotdogs balletoptræden med Bech Ballet Akademi, lege med de Danske Pigespejdere, tårntur og meget mere.
Program
Kl. 10.00 Velkomst og åbning af bazaren v borgmester Michael Fenger samt fællessang ved Det Danske Børnekor.
Kl. 10.00 Boderne åbner
Kl. 10.30 Musik ved pianist på gårdspladsen
Kl. 11 og 12.30: Tårntur og kirkegårdsvandring
Kl. 11.00 Gentofte Børnehave synger
Kl. 11.30 Trækning af Amerikansk lotteri
Kl. 11.45 Kagekonkurrence bedømmes og vinderne kåres
Kl. 12.15 Opvisning og workshop med Bech Ballet Akademi
Kl. 13.00 Trækning af Amerikansk lotteri
Kl. 13.30 Fortælling for børn og barnlige sjæle i kirken
kl. 14.00 Bazaren lukker
Kagekonkurrence
Vil man være med i kagekonkurrencen møder man bare op med kagen på dagen. I år er det Michael Hjort fra Michael H. Konditoriet der bedømmer kagerne, og står for gavekort til vinderne. Efterfølgende er det muligt at sætte kagerne til salg i kageboden til fordel for Danske Sømands- og Udlandskirker.
Overskuddet fra Sommerbazaren vil i år gå til vores Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), hvor bl.a. mange udstationerede Gentofte-borgere har glæde af at komme. De danske kirker i udlandet har en vigtig funktion som kirke, kulturhuse, de hjælper mindre bemidlede med økonomisk støtte, arrangerer udflugter og meget andet. Alt sammen noget, der kun kan lade sig gøre, fordi velvillige medmennesker stiller op og donerer gaver eller giver deres frivillige arbejdsindsats for at hjælpe andre.