Dåb og tilmelding

Dåb foregår almindeligvis i forbindelse med søndagsgudstjenesten i Gentofte Kirke kl. 10.30.
En gang om måneden afholdes der desuden lørdagsgudstjeneste med dåb kl. 11.00.
Vi gør opmærksom på, at der på dåbslørdagene kan ligge op til 3 dåb i gudstjenesten.
Se fremtidige mulige dåbsdatoer nedenfor:

Ønsker man barnet døbt af en bestemt præst eller på en bestemt dato, træffes aftalen direkte med præsten.
Når man har aftalt dato med præsten, kontaktes kirkekontoret. Oplysningerne indtastes og sendes til kirkekontoret via formularen nedenfor.

Ca. 14 dage før dåben rettes henvendelse til præsten for at aftale tid til en dåbssamtale.
Ved denne dåbssamtale gennemgås gudstjenestens forløb, dåbsteologien og dåbsritualet. 
Se i øvrigt mere om dåb her.

Gentofte Kirkekor synger til bl.a. vores vielser og bryllupper. Ønsker man solosang ved disse arrangementer, betales solosang med kendt salme eller sang fra Højskolesangbogen med DKr. 1.000 og solosang med ukendt salme/sang betales med DKr. 1.500

HVEM OG HVORDAN?

Der skal være mindst to faddere og der kan højst være fem faddere, inkl. gudfar/gudmor.
Man skal være døbt og over konfirmationsalderen for at kunne stå fadder.
Ved dåben bliver man medlem af Den Danske Folkekirke.
Man kan kun blive døbt én gang, men blev du ikke døbt som barn,
kan du blive det som ung eller voksen. Læs mere om voksendåb her.
Du kan læse om navnereglernepå Ankestyrelsens hjemmeside.

SELVE DÅBSDAGEN

Dåben finder sted efter den anden salme i søndagsgudstjenesten.
Efterfølgende er der prædiken og nadver.
Under prædikenen er børnene velkomne til at holde en pause, hvis der er behov for det.
Til gudstjenesten er det ikke tilladt at fotografere eller filme. Det er dog tilladt til selve dåbshandlingen.
Efter gudstjenesten vil der også være mulighed for at tage billeder ved døbefonden.
Gentofte provsti har udgivet en dåbsfolder, for at sætte fokus på dåben. Download folderen her

   Mulige datoer for lørdags-dåbsgudstjenester